Genoplivede rytmer og stemninger
...resultatet er en hektisk bølge af bevægelse, artikuleret af castanetter i danserens hænder...
Den traditionelle musik og dans i er i øjeblikket underlagt en form for genoplivning. Under det diktatoriske regime af Francisco Franco blev Spaniens folkelige arv undertrykt til fordel for reguleret output, hvilket stoppede overgangen af kulturel arv og forsømte den kontinuerlige proces af kunstnerisk evolution. Men Franco døde i 1975 og tog sin tyranniske næve med sig.
I dag trives de lokale traditioner. Fiestas giver en platform, hvor musik og dans kan dyrkes og praktiseres, og skaber en rig baggrund for mallorcanske indbyggere og turister. Her kan man høre øens traditionelle lyde; flabiol (fem-hullet fløjte), xeremies (sækkepiber) og tamborí (lille tromme), samt bandúrria (lignende en lut), guitarrós (lille guitar), violiner, castanetter, trekanter og ximbomba, en dejligt navngivet friktions tromme, der er særligt populær blandt turister.
En kombination af nogle eller alle disse bruges til at skabe det melodiske og harmoniske landskab, hvor øens mange former for dans udføres.
Copeo er en traditionel, tempofyldt dans, som involverer flere par, hvor trin bestemmes af kvinden, som manden skal efterligne så tæt som muligt. Uundgåeligt er resultatet en hektisk bevægelse, artikuleret af castanetter i danserens hænder og drevet frem af akkompagnementet fra en akustisk guitar. De samme instrumenter danner den musikalske baggrund for Bolero, en spansk dans, der udviklede sig i det 18.århundrede, som understøttes af en forlænget, uophørlig triplet ostinato, der har fået berømmelse blandt percussionister med korte opmærksomhedsspænd globalt. Heldigvis for mallorcanske fødder er Bolero dog betydeligt langsommere end Copeo. century, which is underpinned by a prolonged, incessant triplet ostinato that has gained notoriety amongst percussionists with short attention spans around the globe. Thankfully for Mallorcan feet, however, the Bolero is considerably slower than Copeo.
En anden traditionel dans i Mallorca er Mateixa, der udføres af kun ét par dansere ad gangen, hvoraf den ene erstattes af en ny danser ved slutningen af hver gentagelse af dansen. Ordet ‘mateixa’ oversættes som ‘samme’, og bruges således, fordi den samme musik spilles for hvert par af dansere, der derfor udfører de samme bevægelser som det forrige par. Hvis du foretrækker noget lidt mere spontant, skal du dog ikke se længere end Correfoc, et skræmmende catalansk show med dæmoner, drager, fyrværkeri og trommer. Vores lokale ekspert hævder, at ‘det er meget støjende og lidt farligt!’
Endelig, og ikke at forveksle med Dansen af Kosakkerne, er Dansen af Cossiers en af de ældste og mest usædvanlige traditioner i Mallorca, begrænset til kun fem eller seks små byer og landsbyer. Den har en arv, der strækker sig 600 år tilbage, og selvom den udføres af mænd, er den overvejende kvindelig i karakter. Bemærkelsesværdigt spiller en af danserne rollen som en kvinde, mens en anden agerer som Djævelen og forsøger at ødelægge lejligheden, men fejler uundgåeligt. Et eksempel på dansen kan ses i den lille mallorcanske kommune Alaró, hvor grupper begynder en tur på kirkens torv, inden de sætter afsted rundt om i landsbyen, mens de indtager store mængder mad og drikke undervejs, mens de forgæves forsøger at opretholde deres rytmiske integritet.
